
Om Christian Wilde
Christian Wilde

Jeg hedder Christian Wilde Langballe. Jeg skriver under navnet Christian Wilde. Ikke fordi jeg er træt af mit efternavn, men fordi jeg gerne vil være fri for at forholde mig til de Langballer, der huserede i dansk politik i 00’erne. Desuden synes jeg, at Wilde lyder fedt. Særligt på engelsk – prøv lige at smage på det. Christian Wilde…det lyder lidt som en karakter fra Harry Potter, som i starten af bogen er mystisk og måske farlig, men som til sidst viser sig at være en af heltene. Christian Wilde…Jeg er også gymnasielærer, tryllekunstner (klik her, hvis du vil vide mere om det) desuden maler og tegner jeg…og skriver musik.
