I slutningen af februar skal jeg være med i et panel til litteraturfestivalen “Vilde Universer” i Århus. Det er jo helt vildt. Eventet sker sammen med de to skønne forfatterinder, som jeg sidste år blev udgivet sammen med i novelleantologien “De Fiktionsløse”.

For et års tid siden faldt jeg over en novellekonkurrence på online tidsskriftet “Fiktioner.dk” Temaet for konkurrencen var “Det kulturforbrugende menneske”, og jeg gik straks i tænkeboks for at finde på en vinkel, så jeg kunne deltage. I oplægget til konkurrencen nævnte Fiktioner den dystopiske historie som en mulig vinkel. Jeg har altid været optaget af dystopier og postapokalyptiske fortællinger. Som et barn af 80’erne voksede jeg op i atomkrigens skygge. Jeg læste allerede dengang ungdomsromaner om livet efter katastrofen, og sidenhen dyrkede jeg film som Mad Max og Bladerunner og mange andre lignende film. For måske 15 år siden fik jeg romanen “The Road” af Cormac McCarthy som månedens bog i en bogklub, jeg dengang var med i. Jeg vidste ikke, hvad den handlede om, så den røg på hylden i et par år. Men så stødte jeg på en omtale af dens helt fænomenale postapoklyptiske fortælling, og jeg fandt den frem igen. Den blev slugt på et par dage og står stadig som en af de største læseoplevelser i mit liv. 

Så det var nærliggende at dykke ned i den dystopiske og postapokalyptiske genre i mit bidrag til konkurrencen. Nogle dage efter deadline fik jeg en mail fra Fiktioner.dk. De skrev, at jeg desværre ikke havde vundet, men at de var vilde med min novelle, så de påtænkte at udgive den i stedet. For mig var det næsten bedre end at vinde konkurrencen, som havde en præmie på 1000 kroner og en onlineudgivelse på Fiktioners website. 

Sidenhen fulgte en proces med at læse korrektur og få noter fra en redaktør, hvilket var lærerigt og en spændende oplevelse. Jeg er, som gymnasielærer i dansk, vant til at være den, der fører den røde pen, men jeg havde på forhånd lovet mig selv at tage ja-hatten på. Redigeringsprocessen og de forslag, som min redaktør Jannik kom med, gjorde ubetinget novellen bedre. Også selvom jeg måtte redefinere et ellers vidunderligt monster.

Det bringer mig til paneldeltagelsen til Vilde Universer. Tænk sig, at jeg skal deltage i et panel i min egenskab af at være forfatter. Mand dog. Det er pisse sejt – hvis jeg selv skal sige det. Jeg kommer til at vende tilbage med et indlæg om min oplevelse til festivalen. Det bliver helt sikkert supersjovt.